Gå til produktoplysninger
1 af 4

Odd Row

Twine Cardigan

Twine Cardigan

Normalpris 60,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 60,00 DKK
Udsalg Kommer snart
Inklusive skat.
Language

Twine Cardigan er en oversize cardigan med ballonærmer. Den luftige snoede patentstrik, i kombination med de skrå skuldre, giver et naturligt fald, der følger kroppens kontur.

Cardiganen strikkes oppefra og ned, helt uden montering, idet der først strikkes et nakkestykke i dobbeltstrik, hvorfra der samles masker op til bagstykke og skuldre. Herfra tages der ud langs raglanmaskerne, der består af dobbeltstrik. Samtidig laves der udtagninger langs forkanten. Undervejs følges enten diagram eller beskrivelse af snoningsmønsteret. Inden opdeling til ærmerne, strikkes det første knaphul. Der beskrives, hvordan du har mulighed for at tilpasse længden i forhold til placering af knapperne. Der opdeles til ærmer og resten af kroppen strikkes og afsluttes med en dobbeltstrikket kant. Der aflukkes med Italiensk aflukning. Masker samles op under armene og ærmerne strikkes ét ad gangen. Inden den dobbeltstrikkede kant forneden på ærmerne, laves der indtagninger for at skabe en ballon-effekt.

Der er skitser over hver størrelse i opskriften. Disse kan bruges til at give et overblik over udtagningerne og senere placering af snoninger. Hver skitse findes til udskrift i den medfølgende fil: ”Twine Cardigan Sketch”.

Størrelser:

XXS/XS (S/M) L (XL) 2XL (3XL)

Overvidde:

97 (106) 115 (124) 133 (142)cm

Passer brystmål:

75-85 (85-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130)cm med et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 15-20cm.

Længde:

54 (55) 58 (58) 60 (60)cm 

målt midt bag inklusiv halskant.

Strikkefasthed:

17 masker, 34 pinde (tælles som 17 retmasker) på 10x10cm i helpatent, efter vask eller damp. 

(Ca. 18 masker og 34 pinde med snoninger)

Vejledende pinde:

Rundpind 5,5mm - 80cm.

Hjælpepind til snoninger, max 5,5mm.

Materialeforslag:

• 150 (200) 200 (250) 250 (250)g Silk Lace, Odd Row (800m/100g) / 125 (150) 175 (175) 200 (200)g Silk Mohair, Odd Row (420m/50g). Én tråd af hver sammen.

• 150 (200) 200 (250) 250 (250)g Alpaca 1, Isager (400m/50g) / 125 (150) 175 (175) 200 (200)g Silk Mohair, Isager (212m/25g). Én tråd af hver sammen.

Tilbehør:

5 knapper, 20-21mm

Du kan finde et samlet kit indeholdende opskrift, håndfarvet garn og håndlavede keramikknapper her.

 Der sendes et link til download af opskriften som PDF-fil til din e-mail adresse.

Følgende teknikker benyttes i denne opskrift:



Se komplette oplysninger