Gå til produktoplysninger
1 af 9

Tuck Sweater Man

Language
Normalpris 60,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 60,00 DKK
Udsalg Kommer snart
Inklusive skat.

Tuck Sweater Man har et klassisk snit med europæisk skulder, lavet med fremhævede udtagninger. De karakteristiske udtagninger gentages ved halsudskæringen og tilfører en detalje til det glatstrikkede bærestykke. Efter bærestykket strikkes der biser, som fremstår som strukturelle striber på krop og ærmer. Biserne kan strikkes i samme farve som bundfarven eller i en kontrastfarve.

Pasformen på Tuck Sweater Man er designet til at være kropsnær. Ønsker du en lidt løsere model, bør du vælge en større størrelse.

Sweateren strikkes oppefra og ned. Først slåes masker op til ryggen. Der strikkes frem og tilbage i glatstrik med fremhævede udtagninger på skuldrene. Når skuldrene har den endelige bredde, laves der indtagninger ved ærmegabene og bagstykket sættes til at hvile.

Masker strikkes op langs venstre skulder og der strikkes udtagninger til halsen. Højre skulder strikkes på samme måde. De to skulderstykker samles foran på halsen.

Der strikkes masker op til toppen af ærmerne og herfra strikkes der rundt på pinden med Contiguous metoden. Det vil sige, at krop og ærmer strikkes ud i ét. Undervejs laves der først udtagninger på ærmerne og senere på både ærmer og krop.

Den første bise strikkes hen over både krop og ærmer.

Der opdeles til ærmer og resten af kroppen strikkes i glatstrik med biser. Kroppen afsluttes med en ribkant, der aflukkes med Italiensk Aflukning.

Masker strikkes op i halsen og der strikkes en ribkant. 

Der strikkes masker op under armene og ærmerne strikkes ét ad gangen i glatstrik med biser. Der tages ind langs indersiden af ærmerne og inden den afsluttende rib.

Du kan finde video tutorials til opskriftens teknikker på: youtube.com/odd-row

Størrelser:

XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL

Sweaterens overvidde:

97 (103) 109 (116) 121 (127) 133cm

Passer brystmål:

86-92 (92-98) 98-104 (104-110) 110-116 (116-122) 122-128cm med et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 8cm.

Længde:

66 (68) 69 (71) 72 (74) 75cm målt midt bag uden halskant.

Strikkefasthed:

18 masker, 26 pinde på 10x10cm i glatstrik, efter vask eller damp.

Vejledende pinde:

Rundpind 4mm

Rundpind 3mm

Materialeforslag:

Garn A: Bundfarve og rib.

Garn B: Biser. Hvis du strikker biserne i samme farve som bundfarven, lægges mængderne for A og B sammen.


Yak, Lang Yarns (120m/50g):

A: 500 (500) 550 (550) 600 (600) 650g

B: 100 (100) 100 (100) 150 (150) 150g


Lamauld eller Lamatweed, CaMaRose (100m/50g):

A: 600 (600) 650 (650) 700 (700) 750g

B: 100 (100) 100 (150) 150 (150) 150g


Pura Lana, Gepard (115m/50g):

A: 550 (550) 550 (600) 600 (650) 650g

B: 100 (100) 100 (100) 150 (150) 150g

 

Et link til download af opskriften som PDF-fil sendes til din e-mail adresse.

 

Se komplette oplysninger