Row Tee
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
En løstsiddende stribet t-shirt med sænkede skuldre. Striberne mødes i en spids på de skrå skuldre. Kanterne er afsluttet med drejet rib og rullekant.
Du kan vælge at strikke et kort ærme, eller afslutte ærmegabene med rib og rullekant.
T-shirten strikkes oppefra og ned. Først slåes masker op i halsen og der strikkes rullekant og drejet rib rundt på pinden.
Der strikkes venderækker for at forme halsudskæringen, mens der laves udtagninger på skuldrene. Efterfølgende strikkes der rundt på pinden i striber, fortsat med udtagninger på skuldrene.
Når skuldrene har den endelige bredde, sættes forstykket til at hvile, mens der strikkes frem og tilbage på bagstykket med indtagninger ved ærmegabene. Forstykket strikkes på samme måde til bunden af ærmegabene.
Arbejdet samles og der strikkes rundt på kroppen, med indtagninger under armene.
Der afsluttes med drejet rib og rullekant i bunden.
Ærmerne strikkes ét ad gangen. Masker strikkes op langs ærmegabet og der strikkes striber rundt på pinden og afsluttes med rib og rullekant.
Du kan finde video tutorials til opskriftens teknikker på: youtube.com/odd-row
Størrelser:
XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL
T-shirtens overvidde:
97 (101) 107 (112) 118 (126) 135 (145) 154cm målt før indtagninger under armene.
82 (86) 91 (97) 103 (110) 120 (130) 139cm målt efter indtagninger under armene.
Passer brystmål:
75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130) 130-140cm med et gennemsnitligt bevægelsesrum (positive ease) på ca. 10-12cm.
Længde:
50 (51) 52 (53) 54 (55) 56 (58) 60cm målt midt bag inklusiv ribkanter.
Strikkefasthed:
21 masker, 29 pinde på 10x10cm i glatstrik, efter vask eller damp.
Vejledende pinde:
Rundpind 4mm
Rundpind 2,5mm
Materialeforslag:
A: Bundfarve og kanter
B: Stribefarve
• Trio 1 (350m/50g) - Isager:
A: 200 (200) 200 (250) 250 (250) 250 (300) 300g B: 100 (100) 100 (100) 100 (100) 100 (150) 150g - 2 tråde sammen.
• Hør Silke (175m/50g) - Gepard:
A: 200 (200) 200 (250) 250 (250) 250 (300) 300g B: 100 (100) 100 (100) 100 (100) 100 (150) 150g - Én tråd.
• Linen Bloom (250m/50g) - Pascuali:
A: 150 (150) 150 (150) 200 (200) 200 (250) 250g B: 50 (50) 100 (100) 100 (100) 100 (100) 100g - Én tråd.
• Kinu (425m/50g) og Asa (237m/25g) - Ito:
A: 100 (100) 100 (100) 100 (150) 150 (150) 150g Kinu og 150 (150) 150 (175) 175 (175) 200 (225) 250g Asa - Én tråd af hver.
B: 50g Kinu og 50 (50) 75 (75) 75 (75) 100 (100) 100g Asa - Én tråd af hver.
Et link til download af opskriften som PDF-fil sendes til din e.mail adresse.
Share
