Arrow Blouse
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
En bluse i glatstrik med en dyb v-hals i rib med indtagninger. Halsen kan enten afsluttes som en v-hals eller fortsættes i en høj krave. Dekorative indtagninger tilfører en elegant detalje i nakken og på ærmerne.
Blusen strikkes oppefra og ned. Først slåes masker op til ryggen. Der strikkes frem og tilbage i glatstrik med udtagninger på skuldrene. Når skuldrene har den endelige bredde, sættes bagstykkets masker til at hvile.
Masker strikkes op langs højre skulder og der strikkes glatstrik hen over skuldrene. Venstre skulder strikkes på samme måde.
Arbejdet samles og der strikkes masker op til ærmerne. Der strikkes frem og tilbage over både forstykker, ærmer og bagstykke. Undervejs laves der udtagninger ved forkanten, på ærmerne og ved bunden af ærmegabet.
Ærmerne sættes til at hvile, mens der strikkes videre på kroppen til bunden af v-udskæringen.
Arbejdet samles til at strikke rundt, og der strikkes glatstrik til den ønskede længde og afsluttes med rib.
Masker strikkes op i halsen og ribben formes med venderækker og indtagninger.
Ærmerne strikkes ét ad gangen i glatstrik. Der tages ind langs indersiden af ærmerne og afsluttes med en høj rib med indtagninger.
Du kan finde video tutorials til opskriftens teknikker på: youtube.com/odd-row
Størrelser:
XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL
Blusens overvidde:
75 (81) 85 (90) 95 (103) 112 (123) 134cm
Passer brystmål:
75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130) 130-140cm med et negativt bevægelsesrum (negative ease) på ca. 2-3cm.
Længde:
48 (49) 50 (52) 54 (55) 57 (59) 61cm målt midt bag uden kraven.
Strikkefasthed:
22 masker, 30 rækker på 10x10cm i glatstrik, efter vask eller damp.
28 masker, 32 rækker på 10x10cm i rib, efter vask eller damp.
Vejledende pinde:
Rundpind 4mm til glatstrik
Rundpind 2,5mm til rib
Materialeforslag:
• Cashmere 6/28 (112m/25g) - Pascuali: 225 (225) 250 (250) 275 (275) 300 (325) 375g - Én tråd.
• Highland (275m/50g) og Silk Mohair (212m/25g) - Isager: 200 (200) 200 (250) 250 (250) 250 (300) 300g Highland og 125 (125) 125 (150) 150 (150) 175 (200) 200g Silk Mohair - Én tråd af hver.
• Vaya (200m/50g) og Cashmere Extra Lace (320m/25g) - Lang Yarns: 250 (250) 300 (300) 300 (350) 350 (400) 400g Vaya og 100 (100) 100 (100) 100 (125) 125 (125) 150g Cashmere Extra Lace - Én tråd af hver.
• Arvetta (210m/50g) og Tilia (210m/25g) - Filcolana: 250 (250) 250 (300) 300 (300) 350 (400) 400g Arwetta og 125 (125) 125 (150) 150 (150) 175 (200) 200g Tilia - Én tråd af hver.
• Cashmere Premium (115m/25g) - Lang Yarns: 225 (225) 250 (250) 275 (275) 300 (325) 375g - Én tråd.
Et link til download af opskriften som PDF-fil sendes til din email adresse.
Share
