Gå til produktoplysninger
1 af 14

Odd Row

Tove Shirt

Tove Shirt

Normalpris 60,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 60,00 DKK
Udsalg Kommer snart
Inklusive skat.
Language

Tove Shirt er en elegant skjortebluse med vævestrik på bærestykke og manchetter. Designet er skabt som en del af Isager Archives kollektionen og er en nyfortolkning af en model fra 60’erne og 70’ernes arkiver - hvor inspirationen til vævestrikmønsteret også stammer fra.

Blusen strikkes oppefra og ned. Først strikkes kraven i rib og der laves venderækker for at forme kraven. Der strikkes videre ned på bærestykket i vævestrik med én eller flere kontrastfarver. Bærestykket strikkes frem og tilbage på pinden, mens der laves udtagninger på skuldrene og halsudskæringen formes med venderækker.

Arbejdet opdeles så forstykkerne strikkes for sig. De sidste rækker vævestrik strikkes, mens der laves indtagninger ved ærmegabene. Herefter fortsættes i glatstrik og der laves udtagninger ved ærmegabene. Masker samles op langs forkanterne og der strikkes knapstolper i rib.

Bagstykket strikkes på samme måde. Alle delene samles og der strikkes rundt på kroppen med indtagninger ved taljen. Der laves tilsvarende udtagninger mens kroppen strikkes til sin endelige længde og der afsluttes med en smal ribkant og Italiensk aflukning.

Masker samles op langs ærmegabene og ærmerne strikkes ét ad gangen. Der strikkes venderækker for at forme kuplen på ærmerne. Indtagninger laves på undersiden af ærmerne. Til sidst strikkes manchetterne i vævestrik rundt på pinden og der afsluttes med Islandsk aflukning.

Du kan eventuelt udelade indtagningerne og efterfølgende udtagninger ved taljen, hvis du ikke ønsker taljering på din skjortebluse.

Du kan finde video tutorials til opskriftens teknikker på: youtube.com/odd-row

Størrelser:

XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL)

Overvidde:

76 (82) 87 (93) 100 (109) 120 (129)cm

Passer brystmål:

80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140)cm med et negativt bevægelsesrum (negative ease) på ca. 5cm.

Længde:

57 (58) 59 (61) 63 (65) 67 (69)cm målt midt bag uden kraven.

Strikkefasthed:

22 masker, 28 pinde på 10x10cm i glatstrik, efter vask eller damp.

Vejledende pinde:

Rundpind 4mm.

Rundpind 3mm.

Materialeforslag:

Garn A (primærgarn): 200 (200) 200 (200) 200 (250) 250 (300)g Spinni, Isager (300m/50g) og 125 (125) 125 (150) 150 (150) 150 (175)g Silk Mohair, Isager (212m/25g) - Én tråd af hver sammen.

Garn B (kontrast i vævestrik): 50g Spinni, Isager (300m/50g) - Én tråd. Eller 25g Silk Mohair, Isager (212m/25g) - To tråde sammen.

Knapper:

4stk. - 15mm.

Køb knapper og opskrift som et samlet kit her

Et link til download af opskriften som PDF-fil sendes til din e-mail adresse.



Se komplette oplysninger